Velkommen til Tossede Streger - formentligt det skøreste sted på nettet

 

 

AF Uno Friis Gall

 

Lidt om Tossede Streger.

 

Tossede Streger er en vittighed – i ordets bedste og fineste forstand. For at sige det lige ud: jeg laver det faktisk for sjov skyld.

 

Tossede Streger består af to typer striber, nemlig meget enkelt dem der foregår ude i den store verden – og så dem der foregår på Thorvalds Bar. De, der foregår ude i verden, har ikke faste personer. Der er blot tale om idéer der dukker op. Små sjove vittigheds-

tegninger, der hurtigt smides ned i en skitse og så bliver rentegnet.

 

Anderledes at det med Thorvalds Bar, hvor flere af figurerne faktisk eksisterer i virkeligheden.

Egentligt var det slet ikke meningen, at Thorvalds Bar skulle eksistere, men en hel del af mine første striber kom pudsigt nok til at foregå i et bar miljø af den rigtigt brune slags. Da jeg samtidig – som en lille venskabelig vittighed – kom til at tegne en karikatur på min gode ven Chris Christensen, der hedder Thorvald til mellemnavn, var figuren Thorvald født.

 

Chris var drivkraften i vor lille fodboldklub, der desværre ikke eksisterer længere. Her tog han sig af baren, der startede med lunkne dåseøl i en medbragt fodboldtaske – og sidenhen endte med at være så velassorteret i dansk og udenlandske specialøl, at Danske Ølentusiaster på Amager i perioder på det nærmeste havde fast base i fodboldklubbens bar. Derfor var det pludselig naturligt nok at lade serien foregå i en bar - som netop Thorvald ejer eller bestyrer – og det går ikke helt kedeligt for sig. Det gjorde det heller ikke i virkeligheden, hvor mange af vittighederne faktisk er hentet fra. Tro mig, noget af det der sker i Thorvalds Bar skete i virkeligheden i Værkstedshuset i Hannovergade, hvor klubben holdt til. For eksempel dengang politiet kom klokken 3.30 om morgenen. De ville bede os om at skrue ned for musikken – der for øvrigt var noget John Hatting på et oldgammelt anlæg fra en eller andens konfirmation. Vi var seks herrer til stede. Fire af os stod og spillede bordfodbold. De sidste to sad i baren – og vi var alle nøgne efter at have spillet vort eget terningspil ”nøgenbakke”!

Hvad siger man i sådan en situation?

Politibetjentene sagde ikke ret meget – men en af gutterne spurgte hurtigt, om de var kommet for at blive passive medlemmer, hvorpå Chris straks fandt et giroindbetalingskort på hundrede kroner…

 

Det er vel ikke så underligt, at netop dette fodboldhold stadig giver Carl-Mar Møller søvnløse nætter efter vi i 2006 var på sæson-

afslutningsweekend hos netop ham…

 

Gennem hele min ungdom har jeg tegnet. Små sjove figurer, som jeg lod udsætte for lidt af hvert. Med forbilleder som Jim Davis (Garfield), Mort Walker (Basserne) og Dick Browne (Hagar), havde jeg en drøm om en dag at blive vittighedstegner.

Well, firserne var en anden tid. Mulighederne for at blive udgivet var mindre end minimal, så de meget få ting der kom fra min pen, og som omverdenen fik lov at se, blev trykt i klubblade og andet skravl. Ikke noget ondt om det. Klubblade en udmærkede. Synd at de stort set er udryddet, overtaget af hjemmesider i dag. Tsk! Tsk! Tsk!

Indrømmet, talentet var heller ikke verdens største, så jeg tegnede i store træk til skrivebordsskuffen. Og når man gør det – så stopper man på et tidspunkt. Jeg gjorde i hvert tilfælde. Tegningerne blev glemt – og smidt ud.

 

I hen ved tyve år har jeg ikke lavet en ærlig tegning – bortset fra lidt kruseduller når jeg har siddet i en undervisningssituation. Faktisk havde jeg næsten glemt at jeg engang interesserede mig for det. Lige indtil firmaet sendte mig på tvungen ferie i maj måned 2010. Det var sgu kedeligt. Lortevejr! Jeg skulle have malet mit hus. Det blev aldrig til noget. I stedet sad jeg inde på mit kontor og ærgrede mig over, at jeg havde glemt mit kamera til en ølsmagning, som jeg holdt sammen med Jacob Schneider, i emnet half’n’half. Vi ville skrive en artikel til det ærede magasin ØlentusisateN, men vi manglede en illustration. ”Den fikser jeg,” tænkte jeg – og gik i gang i Microsoft Paint og Adobe Photoshop. Resultatet blev en videnskabsmand foran en tavle – og det var vel startskuddet til at jeg igen begyndte at tegne. Denne gang dog ikke med papir og tusch – men med min mus på min skærm.

 

Resultaterne lagde jeg ud på Facebook – bare for sjov. Det gav en uventet effekt. Folk jeg kender – mine 325 venner på ”Fjæset” – begyndte at komme med positive tilbagemeldinger. Ikke så meget i kommenterer (underligt nok), men når jeg mødte folk, så var det første de sagde: ”De her Tossede Streger…”.

Derfor denne hjemmeside, for hvorfor skal det kun være de mennesker, der er så uheldige af være ven med mig på Facebook, der skal have lov at fnise over mine tossede streger?

 

Meningen er, at du skal grine af mine skøre indfald. Du må også meget gerne bede andre om at gøre det samme. I hvert tilfælde, så må du have det sjovt…

 

Hilsner

 

Uno Friis Gall

 

 

 

Thomas Valentins hyldest til Thorvalds Bar. Stor kunst af en sjov mand...